fredag den 19. august 2011

Nu begynder det at ligne noget

Den planlagte støbning i dag blev selvfølgelig udsat - heldet følger i denne sammenhæng ikke de tossede...

Der blev leveret funda-blokke i går, men de blev sat ude på vejen i stedet for nede i poolen, så nu måtte vi vente på, at der kom en kran i dag og flyttede blokkene.


Men nu er trappen bygget op og en del af siderne - inklusive diverse indbygningsdele.


Der bliver tre trin i det hele hvor det midterste bliver ekstra bredt så det bliver ligesom en bænk i ca. ½ m dybde.
De 5 indbygningsdele er til svømmetræneren. Ja, det er jo ikke en personlig træner, men en pumpe der hiver vand ind i den ende og puster det ud i den anden. Den skaber modstrøm i bassinet så det bliver lidt hårdere at svømme - i princippet lidt som et løbebånd.


De 2 store huller i langsiden er til undervandslyset. Spørgsmålet er bare hvordan man skifter pære???

Ingen kommentarer:

Send en kommentar