Havebassinet nedlægges og klatrehortensiaen ryddes.
Vissen japansk kirsebærNu med udsigt til genboen
Desværre er en del af vores rhodondendron gået ud, så de skulle alligevel fjernes. De resterende rhodondendron flyttes ud hvor der er huller i beplantningen ud mod vejen, så kig ind i haven mindskes.
Hjertetræet er blevet alt for stort og vil i øvrigt også skygge for poolen - der er ingen sjov ved at bade i skygge...
Bag kirsebærlaurbærren skimtes vandgranen. En tur med motorsaven og den faldt lige så nydeligt ned på græsplænen. Jeg tror de havde prøvet det før!
Det er planen at kirsebærlaurbærrene flyttes ud mod vejen for at give lidt dække.De resterende tujaer/graner røg også og paradisæbletræet blev skåret godt ned. Det var blevet ALT for stort og gik ind i taget. Det vil begynde at skyde igen og ved at klippe det kan man holde det nede i en tilpas størrelse. Nu har vi til gengæld fuldt blus på lyset i soveværelset (som ligger til højre for billedet). Det skal vi vist lige vænne os til.
Resultatet af 2 timers anstrengelser: en mega grenbunke
Grenbunken er fjernet og gravkoen er ankommet.
Kirsebærlaurbærrene er flyttet ud mod vejen for at dække for hullerne.
Haven syner helt klart større og mere lys. Det skal nok blive godt!