torsdag den 7. juli 2011

Midlertidig holdeplads...

Rhodondendron beddet stor for skud i dag - de blev flyttet ud til deres midlertidige placering langs kanten af haven. Det er meningen, at de primært skal fylde hullet ud mod sydsiden, men for at vognmanden skal kunne komme til at hente de ca. 100m3 jord der skal fjernes (og maskineriet skal kunne komme ud af haven igen), er de flyttet midlertidigt.


Hvis der ikke var åbent og lyst før, så er der det i hvert fald nu! Det er en helt anden have! Selv hvis man ser bort fra det hul der nu er gravet.



Have bassinet er tømt for vand. Der piskede en vandrotte med 5 unger ud af bassinet da de åbnede for sluserne. Det er vist meget godt vi er sluppet af med det!



Efter forlydende skulle der komme en færing i morgen. Det siges, at han trænger til at få rørt sig, så han får lov at bakse med granitstenene der ligger rundt om bassinet. Dem har vi nemlig tænkt os at genbruge på en eller anden facon, f.eks. som afgrænsning til græsplænen. Det ville være synd bare at smide dem ud.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar