tirsdag den 11. oktober 2011

Det fortaber sig lidt i mørket

Jeg indrømmer, at det ikke er de bedste billeder, men det er lidt svært at nå at tage nogle mens det er lyst - det er jo næsten mørkt inden man når hjem.
Der er fyldt jord op omkring det meste af poolen og der er lagt slanger til de forskellige dyser osv.
Den blå slange er til en robot støvsuger der kører automatisk rundt nede på bunden og suger skidt og kanel op.



Og så er klatrehortensiaen fjernet.


For enden af poolen er jordbunken fjernet og jorden er planet.

mandag den 3. oktober 2011

Nu er det hele meget klarere...

Der er blevet hældt klor (eller noget) i vandet så nu ser det meget mere appetitligt ud.


Det er stadig lidt mælkehvidt, men det skulle gerne fortage sig.

søndag den 2. oktober 2011

Vikingen...

Vandet ser ikke særlig indbydende ud og det er kun 11-12 gr. varmt (eller nærmere koldt), men det skulle prøves...


Vandet kommer direkte ud af haveslangen og er frisk drikkevand, men alligevel ser det grønt og ulækkert ud - der er heller ikke sat nogen form for filtrering eller kemikalier til endnu.

lørdag den 1. oktober 2011

Nu ligner det noget...

Det tager temmelig lang tid at fylde poolen med en haveslange, men det går da fremad.


Lamperne er sat i.


Og skimmerne er også sat i.


P.S. Jeg skulle hilse og sige at vandet er temmelig koldt!!!

torsdag den 29. september 2011

Så er der liner over hele linien

Det øverste trin har nu også fået lagt liner på - det begynder at ligne noget :-)


Der mangler lidt finpudsning øverst - samlingerne skal forsegles med flydende liner (eller rettere flydende plastic på dåse). Det er måske lidt svært at se, men på midterste trin er samlingerne mørkeblå - de har fået flydende liner påført.


Så mangler vi bare at få blotlagt lamper, dyser osv. som lige nu er gemt bag lineren.

onsdag den 28. september 2011

Hvem vil med ud og bade?

Ja, okay, måske det kun bliver til et fodbad, men alligevel... Der er ved at blive fyldt vand i poolen. Til at starte med ikke højere end første trin, da øverste trin ikke er helt færdigt.


Midterste trin er nu færdigt og de er i gang med det øverste trin.

tirsdag den 27. september 2011

Mandag blev samlingerne i bunden og hjørnerne svejset og nederste trin blev lavet.


Og i dag blev nederste trin svejset og det midterste trin blev også belagt.

søndag den 25. september 2011

Himlen er blå - poolen ligeså

Så er der lagt liner i poolen på siderne og i bunden.
Under den 1,5 mm tykke liner ligger der i bunden et filttæppe. Så skulle eventuelle ujævnheder gerne være elimineret.


Trappen mangler endnu - det er et lidt større puslearbejde at få skåret stykkerne så de passer op over trinene.


Cecilie blev også sat i sving med at spartle de værste ujævnheder.

lørdag den 24. september 2011

Den sidste finpudsning er færdig og det er simpelthen blevet så flot!


Bunden er blevet renset og rengjort og alle indstøbningsdelene er frigjort.




Fantastisk flot arbejde! Nu er vi klar til at lægge liner i i morgen, hvor de heldigvis har lovet sol og 20 grader :-)

torsdag den 22. september 2011

Næsten færdig - med pudsningen altså

Pudsningen er næsten færdiggjort - der mangler lidt finpudsning bl.a. på trappen.


Og så skal indstøbningsdelene lige frigøres for gaffa tape og pudsrester.

mandag den 19. september 2011

Det skrider frem

Der har heldigvis været et par dage med tørvejr så pudsningen er i fuld gang.

Den ene endevæg og næsten hele den ene side er pudset


plus halvdelen af den anden langside. Det ses tydeligt hvad der er pudset i fredags og hvad der er pudset i dag.


Vi krydser fingre for tørvejr i morgen!

torsdag den 15. september 2011

Jubiii!

Tingene går jo ikke helt som planlagt i det her projekt, men endelig er der støbt det sidste og kanten er lavet.


Trappen har fået det sidste lag...


De sidste indstøbningsdele er også kommet på plads. Yderst til venstre og højre sidder skimmerne (suger vand ind for at køre det gennem filteret) og i midten indsugningen til svømmetræneren.


Så nu er vi helt klar til at få pudset!

mandag den 5. september 2011

Vi kaster ud...

Det ville jo have været optimalt at poolen var blevet pudset torsdag-fredag da vejret jo var fantastisk. Men sådan gik det jo selvfølgelig ikke - en lang historie...


Til gengæld er der "kastet ud" i weekenden. Det er måske lidt svært at se, men der er kastet mørtel på væggene som skal gøre, at pudset hænger fast - ellers risikerer man, at pudset bare glider af.

Her er Cecilie i gang med at skovle vand op. Vand i bunden er ikke godt - som man kan se trækker fugten op i bunden af væggen.

Trappen tager form

Det sidste af trappen er blevet støbt sammen med det meste af væggene.


Man bestiller åbenbart beton i hele kubikmeter - 3 var for meget og 2 egentlig for lidt, så det sidste af væggene bliver støbt i hånden.

Desuden er de sidste indstøbningsdele heller ikke sat i endnu (selvom den forsvundne pakke er dukket op).

torsdag den 25. august 2011

Forfulgt af uheld...

Der er bare ikke noget der vil lykkes! Vi skulle have støbt det sidste i går, men vi mangler at få sat indsugningsdelen til svømmetræneren i den ene ende før vi kan støbe. Desværre er delen ikke nået frem og der er noget usikkerhed om, hvor pokker pakken er blevet af.



Så planerne om at få støbt i morgen fredag har vist lange udsigter :-(

Ellers er resten bygget færdig.


Til gengæld får vi vist aldrig skovlen op igen - den sidder fast i betonen.


mandag den 22. august 2011

Så er der støbt

Den ene langside er nu bygget færdig og det hele er mere eller mindre fyldt halvt op med beton.


Trappen er også støbt, men kun halvdelen for at minimere risikoen for, at det hele rykker sig - der skal en del beton til for at få fyldt hullerne.

fredag den 19. august 2011

Nu begynder det at ligne noget

Den planlagte støbning i dag blev selvfølgelig udsat - heldet følger i denne sammenhæng ikke de tossede...

Der blev leveret funda-blokke i går, men de blev sat ude på vejen i stedet for nede i poolen, så nu måtte vi vente på, at der kom en kran i dag og flyttede blokkene.


Men nu er trappen bygget op og en del af siderne - inklusive diverse indbygningsdele.


Der bliver tre trin i det hele hvor det midterste bliver ekstra bredt så det bliver ligesom en bænk i ca. ½ m dybde.
De 5 indbygningsdele er til svømmetræneren. Ja, det er jo ikke en personlig træner, men en pumpe der hiver vand ind i den ende og puster det ud i den anden. Den skaber modstrøm i bassinet så det bliver lidt hårdere at svømme - i princippet lidt som et løbebånd.


De 2 store huller i langsiden er til undervandslyset. Spørgsmålet er bare hvordan man skifter pære???

onsdag den 17. august 2011

Ved halvvejsmærket

Så er vi halvvejs med opbygningen af siderne.


Der er desværre ikke blevet støbt i dag som planlagt da de havde deres hyr med at få sat blokkene på langsiderne parallelt med huset.

Når de startede i hver sin ende med samme afstand til husmuren var der et gab på 2-3 cm på midten. Det er ikke fordi huset er pilskævt, men det er altså ikke lige nok til at sættene stenene efter.

Løsningen blev at sætte en snor op de kunne rette ind efter, men på grund af alt bøvlet blev de så forsinkede, at de ikke kunne nå at støbe.


Der kommer nye forsyninger af funda-blokke i morgen så de kan bygge resten op og så bliver det hele støbt på én gang på fredag.
Vi krydser fingre for nogenlunde vejr!

tirsdag den 16. august 2011

Vi går på trapper...

Mor måtte i "hullet" iført de nyindkøbte lilla gummistøvler for at vurdere trinhøjder.


Det er måske ikke lige til at se det, men her er forstadiet til trappen.


Spørgsmålet er om trinhøjden på nederste trin skal være 20 eller 40 cm og dermed om der bliver 3 eller 4 trin. Jo flere trin desto mere går der fra i længden. Hmm, svære valg...

Ellers er grundformen på plads og man får nu en fornemmelse af størrelsen og placeringen på poolen.

mandag den 15. august 2011

Jeg er træt af regnvejr!

Nu havde vi lige sådan en flot og pæn bund, men nu er der - igen - en ordentlig vandpyt. Men vi skal dog være taknemmelige for, at vi ikke bor på Langeland efter nattens voldsomme skybrud (der faldt ca. 60 mm).


Som det kan ses er der også kommet armeringsjern og 4 paller (200 stk) med fundamentsblokke. Så er det bare at gå i gang med at bygge!

onsdag den 10. august 2011

Bunden er lagt

Så kom betonblanderen forbi og støbte bunden af poolen.



Laget er blevet rettet af og er helt glat og fint.


Man kan jo så som bygningsingeniør bekymre sig lidt over, at der ikke er lagt armering først, men der er iblandet jernspåner i betonen i stedet. Smart!

Da vi nu ikke får en færdig pool (og dermed trappe) leveret, men poolen bliver støbt på stedet, kan vi selv designe hvordan trappen skal se ud.

Skal der være et bredt trin man kan sidde og slænge sig på og skal det være placeret så dybt så man ikke kun lige får dækket det nederste, men hvor man måske i stedet har vand op til brystet? Pyha, der er mange ting at tage stilling til! Og vi har til fredag til at bestemme os for så skal nederste halvdel af poolen støbes.