torsdag den 12. juli 2012

For at kunne holde på varmen...

Så har vi også fået termotæppe installeret. Det er klippet til så det passer i størrelsen - det købes nemlig i fast breddde og metermål. 


Idéen med termotæppet (lavet af bobleplast) er selvfølgelig at det skal mindske varmetabet, hvilket jo er en fordel når man kører med varmepumpen ;-) Samtidig mindsker det også fordampningen på en varm sommerdag, hvor der nemt kan forsvinde et par hundrede liter vand fra poolen.

For at det skal være nemt at få af og på har vi opsat et såkaldt oprullestativ.


Der er et håndsving i den ene ende så man nemt kan rulle tæppet op og vi har valgt modellen med hjul, så man kan køre hele stativet til side, hvis det står i vejen.

tirsdag den 3. juli 2012

Udsigt til begrænset indsigt

Så er der kommet hegn op! Og dermed lidt mere privatliv.



Vi har med vilje valgt et pilehegn i stedet for en eller anden form for plankehegn selvom det måske giver mulighed for at kigge lidt ind mellem grenene. Men til gengæld virker det ikke så bastant og Fort Knox agtigt og tillader jo også modsat lyset at komme ind i haven.

Det kommer til at virke mere let og luftigt - og det ser helt fantastisk ud!